Der skal bruges:
6 lasagneplader
2 spsk rasp
50 g cheddar
Kødsauce:
50 g smør
1 stk løg
300 g hakket magert oksekød
2 gulerødder
1 dåse flåede tomater
1 dåse tomatpure
1½ tsk køkkensalt
1 tsk peber
2 spsk frisk Legro oregano
Sauce:
25 g smør
2 spsk hvedemel
4 dl letmælk
1 knivspids reven muskatnød
1 tsk peber
|
Sådan gør du:
Kødsauce: Lad smørret smelte i en gryde. Svits løg og oksekød heri, til kødet smuldrer og har skiftet farve. Tilsæt revne gulerødder, tomater med væde, tomatpure, salt og peber. Lad kødsaucen koge ved svag varme og under låg i ca. 15 min. Tag låget af gryden, tilsæt hakket oregano og kog saucen videre i ca. 10 min. Smag til.
For at lave béchamelsaucen skal du først smelte smørret i en gryde. Rør melet i. Tilsæt den varme mælk lidt efter lidt under omrøring. Det skal blive en glat sauce. Kog saucen tyk i ca. 5 minutter ved svag varme. Krydr med muskatnød, salt og peber.
Læg lagvis - kødsauce, lasagneplader, kødsauce, béchamelsaucen, lasagneplader, kødsauce og béchamelsaucen i et smurt, ovnfast fad. Drys lasagnen med ost og rasp og bag den midt i ovnen ca. 45 min ved 180°C. |